Orangemyrer og svampe sådan bygger de deres rede
Orangemyrer og svampe sådan bygger de deres rede
Orangemyrer og svampe – sådan bygger de deres rede
Orangemyrer (Lasius fuliginosus), også kaldet sort glansmyre, er kendt for deres avancerede redebyggeri – og de gør det ved hjælp af en svamp! Her får du et punkt-for-punkt overblik over, hvordan det fungerer:
Indblik i orangemyrens verden: En svampedrevet byggeproces
Orangemyrer (Lasius fuliginosus), også kaldet sort glansmyre, er kendt for deres avancerede redebyggeri – og de gør det ved hjælp af en svamp! Her får du et punkt-for-punkt overblik over, hvordan det fungerer:
- 1. En ny dronning starter en koloni: Efter parringen flyver en befrugtet dronning ud for at finde et egnet sted at starte en ny koloni. Ofte søger hun mod hulheder i dødt eller svækket træ, men det er ikke et krav – nogle gange slår de sig også ned indendørs i hulrum i vægge, isolering eller andre beskyttede steder.
- 2. Svampen følger med: Dronningen har ofte svampesporer med sig fra moderkolonien. Det betyder, at svampen ikke opstår spontant, men bringes med og dyrkes i det nye redemateriale.
- 3. Myrerne etablerer sig i træ eller andre hulrum: Hvis der er dødt træ til stede (f.eks. gamle stammer, stolper, træværk), begynder svampen at vokse og nedbryde træets cellulose. Er der ikke dødt træ, kan myrerne i stedet bruge pap, isolering, byggestøv eller lignende materialer, som også kan bearbejdes og formes.
- 4. Svampen nedbryder materialet: Svampen – typisk fra slægten Cladosporium – hjælper med at blødgøre og nedbryde materialet, så myrerne lettere kan bearbejde det.
- 5. Myrerne tygger materialet og bygger rede: Myrerne tygger det nedbrudte materiale til en pap-lignende masse og former det til vægge og kamre. Resultatet er en rede med glatte, mørke overflader – lidt som papmaché. Denne type rede kaldes ofte en kartonrede.
- 6. Kolonien vokser: Med tiden vokser kolonien og udvider reden, ofte i flere etager med forbundne gange. Orangemyrer er meget organiserede og kan danne meget store samfund med millioner.
Kan orangemyrer bo indendørs?
Ja! Selvom de foretrækker dødt træ, kan orangemyrer godt slå sig ned indendørs, hvis de finder et beskyttet sted med adgang til egnet materiale. De kan bruge pap, isoleringsmaterialer, byggestøv eller hulrum i vægge til at etablere sig. Det ses fx i huse med fugtproblemer eller ældre konstruktioner.
Vores Priser
Orangemyrer og svampe – sådan bygger de deres rede
Orangemyrer (Lasius fuliginosus), også kaldet sort glansmyre, er kendt for deres avancerede redebyggeri – og de gør det ved hjælp af en svamp! Her får du et punkt-for-punkt overblik over, hvordan det fungerer:
Indblik i orangemyrens verden: En svampedrevet byggeproces
Orangemyrer (Lasius fuliginosus), også kaldet sort glansmyre, er kendt for deres avancerede redebyggeri – og de gør det ved hjælp af en svamp! Her får du et punkt-for-punkt overblik over, hvordan det fungerer:
- 1. En ny dronning starter en koloni: Efter parringen flyver en befrugtet dronning ud for at finde et egnet sted at starte en ny koloni. Ofte søger hun mod hulheder i dødt eller svækket træ, men det er ikke et krav – nogle gange slår de sig også ned indendørs i hulrum i vægge, isolering eller andre beskyttede steder.
- 2. Svampen følger med: Dronningen har ofte svampesporer med sig fra moderkolonien. Det betyder, at svampen ikke opstår spontant, men bringes med og dyrkes i det nye redemateriale.
- 3. Myrerne etablerer sig i træ eller andre hulrum: Hvis der er dødt træ til stede (f.eks. gamle stammer, stolper, træværk), begynder svampen at vokse og nedbryde træets cellulose. Er der ikke dødt træ, kan myrerne i stedet bruge pap, isolering, byggestøv eller lignende materialer, som også kan bearbejdes og formes.
- 4. Svampen nedbryder materialet: Svampen – typisk fra slægten Cladosporium – hjælper med at blødgøre og nedbryde materialet, så myrerne lettere kan bearbejde det.
- 5. Myrerne tygger materialet og bygger rede: Myrerne tygger det nedbrudte materiale til en pap-lignende masse og former det til vægge og kamre. Resultatet er en rede med glatte, mørke overflader – lidt som papmaché. Denne type rede kaldes ofte en kartonrede.
- 6. Kolonien vokser: Med tiden vokser kolonien og udvider reden, ofte i flere etager med forbundne gange. Orangemyrer er meget organiserede og kan danne meget store samfund med millioner.
Kan orangemyrer bo indendørs?
Ja! Selvom de foretrækker dødt træ, kan orangemyrer godt slå sig ned indendørs, hvis de finder et beskyttet sted med adgang til egnet materiale. De kan bruge pap, isoleringsmaterialer, byggestøv eller hulrum i vægge til at etablere sig. Det ses fx i huse med fugtproblemer eller ældre konstruktioner.
