Hvorfor går mus ikke i fælden?
Når en musefælde står urørt, er lokkemaden kun en mulig forklaring. Forkert placering, for få fælder, en forkert størrelse eller adgang til lettere føde er mindst lige så almindelige årsager.

Hvorfor går mus ikke i fælden? – kort fortalt
Start med at undersøge placeringen. Mus bevæger sig ofte langs vægge og faste kanter, og en fælde midt i et åbent område kan blive overset. Kontroller derefter alternative fødekilder, fældens størrelse og om der står nok fælder på de aktive ruter.
Tjek placeringen før du skifter lokkemad
Hvis du ikke fanger noget, bør du først spørge, om fælden står der, hvor musen faktisk kommer. Kig efter frisk lort, gnav, fedtede spor, lyde og gentagen aktivitet. Mus følger ofte vægge, paneler og andre faste kanter frem for at krydse åbne rum unødigt.
Sæt fælden helt ind på ruten og lad den stå. Vi placerer fælder der, hvor vi kan se, at musene faktisk har opholdt sig, og typisk langs paneler, vægge, kasser og andre faste kanter, som musene følger.


De mest almindelige grunde til, at fælden bliver stående
Der er sjældent kun en forklaring. Derfor er det bedst at fejlfinde systematisk i stedet for at ændre alt på en gang. Hvis du flytter fælden, skifter lokkemad og ændrer udløseren samme dag, ved du bagefter ikke, hvad der gjorde forskellen.
Fælden står ikke på ruten
Musen kommer ganske enkelt ikke tæt nok på den.
Der er bedre mad i nærheden
Fuglefrø, dyrefoder, tørvarer eller krummer kan konkurrere med lokkemaden.
Fælden passer ikke til dyret
Stor halsbåndmus kræver en større og kraftigere fælde end en lille husmus.
Der er for få fælder
Ved flere aktive ruter er en eller to fælder ofte utilstrækkeligt.
Sådan ændrer du en ting ad gangen
Begynd med at markere de steder, hvor der er friske spor. Placer flere fælder der og brug den samme lokkemad i første omgang. Hvis der ikke sker noget, kan du derefter ændre lokkemaden eller prøve en anden model på en eller to placeringer.
På den måde kan du se, om problemet handler om ruten, om føden eller om selve fælden. Det er samme tankegang, vi bruger professionelt: fangst er også data.
Prioriter nye lorte, gnav og tydelige løberuter.
Dæk de sandsynlige ruter i stedet for at sprede fælder tilfældigt.
Tag udgangspunkt i det, musene allerede spiser.
Hvis der stadig ikke er fangst, ændr enten placering, lokkemad eller fældetype – ikke alt på samme tid.
En ny fælde skræmmer ikke nødvendigvis mus væk
Mus kan være forsigtige, men de er samtidig nysgerrige og undersøger ofte nye ting i deres område – også musefælder. Derfor er "den lugter af menneske" sjældent den første forklaring, vi ville vælge.
Nogle individer kan dog undgå en fælde, især hvis de tidligere har haft en dårlig oplevelse. Hvis du har en konkret mistanke om fældesky adfærd, kan du i en kort periode lade fælden stå med lokkemad uden at spænde den og derefter aktivere den, når maden bliver taget.
Er det den rigtige fælde til den rigtige mus?
Hvis sporene tyder på en stor mus, kan en lille standardfælde være en del af problemet. En kraftig halsbåndmus skal ikke behandles som en meget lille husmus. Gå tilbage til oversigten over musefælder, hvis du er i tvivl om typer og størrelse.
Hvis du finder spor, der ikke passer på mus – eller en usædvanligt stor fangst – bør du også overveje, om sagen kan involvere rotter. Arten skal være rigtig, før resten af strategien giver mening.

Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe skal en musefælde stå?
Kan mus lugte mennesker på fælden?
Skal jeg skifte lokkemad hver dag?
Kan en mus spise lokkemaden uden at gå i fælden?
Så er det tid til at finde selve årsagen til aktiviteten
Professionel sporing kan vise, om problemet skyldes placering, en skjult rute, forkert artsvurdering eller fortsat adgang ind i huset.
Læs videre om fælder og musens adfærd
Fejlfinding bliver lettere, når du kender både fælden, lokkemaden og musens føde.
Musefælder
Se hvilke typer fælder der findes.
Bedste lokkemad til musefælder
Vælg lokkemad med en plan.
Hvad spiser mus?
Forstå alternative fødekilder.
Hvornår er mus aktive?
Tidspunkt og aktivitet i boligen.
Er der stadig aktivitet efter dine egne forsøg?
Vi kan hjælpe med at finde den aktive rute, vurdere arten og se efter den adgang, der gør problemet muligt.